Mats Löfström, forfatter med over 40 års erfaring fra IT-branchen om fordelene med åben kildekode, vigtigheden af robuste IT-systemer, og hvordan svensk e-sundhed sigter efter at blive den bedste i verden.

Med en baggrund i IT-branchen, der går helt tilbage til 1970’erne, har Mats formodentlig et af IT-branchens mest imponerende CV’er. I begyndelsen af hans karriere arbejdede han med det, han selv kalder for “datidens Google”, altså søgemaskiner. Senere deltog han i den svenske Riksdags kontorautomatisering, som det blev kaldt i 1980’erne, og afsluttede karrieren med Bolidens fremgangsrige digitalisering, så der er ikke tvivl om, at han ved en ting eller to om digitale transformationsrejser. Et problem, mener Mats, er, at beslutninger i forbindelse med nye IT-systemer og platforme ofte træffes på de forkerte grundlag:

- Man er nødt til at begynde i den rigtige ende. Hvis man står over for en omfattende digitalisering, skal man altid tage udgangspunkt i virksomhedens krav og sørge for at have virksomhedskompetence i teamet, ud over at have ekspertkompetence i den teknologi, der skal bruges. Mange virksomheder og organisationer implementerer nye systemer af helt forkerte grunde, fx af økonomiske eller internt politiske årsager – det er aldrig en god strategi: Virksomhedens krav skal altid styre.

Der foregår et stort skifte i det svenske sygehusvæsen lige i øjeblikket. Man taler meget om den nationale e-sundhed, og at Sverige skal blive de bedste i verden inden for lige netop digital sundhed. For at kunne skabe et informationssystem, som hjælper Sverige med at nå dertil, er der ifølge Mats mindst tre vigtige faktorer, der spiller ind, og som skal efterleves af Sveriges regioner:

- Hvis man skal skabe et nyt informationssystem, er patienten nødt til at stå i centrum. Patientjournaler er nødt til at være det, man tager udgangspunkt i. Derudover er lovene om integritet og patientsikkerhed nødt til at blive efterlevet. Hvis lovene ikke passer inden for rammerne for, hvad man har planer om at gøre, så synes jeg, at vi burde undersøge, om vi er nødt til at ændre lovene. Som patient skal man ikke være nødt til at bekymre sig for, om data om én slipper ud. Og endelig skal systemerne være utroligt robuste og skalerbare. De må ganske enkelt ikke gå ned.

Fordelene med open source

Når det handler om lige netop skalerbarheden, er open source noget, som Mats mener, ville kunne medføre fordele i implementeringen af containerplatforme:

- Open source er en generelt anerkendt teknologi, som jo har den fordel, at den vedligeholdes af en stor gruppe mennesker. Det vigtigste for sundhedssystemerne er, at de er robuste og nemme at vedligeholde. I den forbindelse er open source utroligt godt.

Hvad skal man tænke på, når man vælger en leverandør, som skal hjælpe en med containerplatforme, der skal muliggøre det skift, som regionerne står overfor?

- Man har brug for et team, der kender til såvel virksomheden som teknologien. Sundhedssystemer er utroligt diversificerede – både med hensyn til information og processer. Man har brug for et system, som hele tiden fungerer – måske er åben kildekode løsningen, eftersom det er så fleksibelt, men det er svært at sige endnu. Man må huske på, at det er et stort arbejde at få alle dele til at falde på plads.


UI_Icon-Red_Hat-Close-A-Black-RGB

Parcourir par canal

automation icon

Automatisation

Les dernières nouveautés en matière d'automatisation informatique pour les technologies, les équipes et les environnements

AI icon

Intelligence artificielle

Actualité sur les plateformes qui permettent aux clients d'exécuter des charges de travail d'IA sur tout type d'environnement

open hybrid cloud icon

Cloud hybride ouvert

Découvrez comment créer un avenir flexible grâce au cloud hybride

security icon

Sécurité

Les dernières actualités sur la façon dont nous réduisons les risques dans tous les environnements et technologies

edge icon

Edge computing

Actualité sur les plateformes qui simplifient les opérations en périphérie

Infrastructure icon

Infrastructure

Les dernières nouveautés sur la plateforme Linux d'entreprise leader au monde

application development icon

Applications

À l’intérieur de nos solutions aux défis d’application les plus difficiles

Virtualization icon

Virtualisation

L'avenir de la virtualisation d'entreprise pour vos charges de travail sur site ou sur le cloud